Her er Sidste Nyt med inspiration
fra
Axeltorv Fysioterapi
.
Velkommen til Mogens Birch
14-10-2022 09:05
Ny udstiller i Axeltorv Fysioterapi.
Fernisering torsdag den 20. oktober 2022 kl. 17.00-18.00
Kunstforeningen for Helsingør og Omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi arrangeret en udstilling med kunstmaleren Mogens Birch. Udstillingen åbner i fysioterapiens lokaler, Bjergegade 22. 2. sal, 3000 Helsingør, den 13. oktober 2022 og varer til 11. januar 2023. Der er fernisering torsdag den 20. oktober 2022 kl. 17.00 – 18.00. Kunstneren vil være tilstede og kunstforeningen vil være vært ved lidt at drikke og sundt at spise. Der er gratis entre og alle er varmt velkomne
Mogens Birch er født i Frederikshavn i et hjem med stor kunstinteresse. Han har dybe rødder i Læsø blandt fiskere og landmænd. Han begyndte at male allerede som 15-årig. Så kom studietiden, arbejde med mere i København. I dag bor Mogens Birch i Espergærde.
Selv siger Mogens Birch om sin kunst: ”For mig er det den ekspressive abstrakte udtryksform -med en snert af surrealisme- jeg kan lide at arbejde med. Jeg bruger et mix af medier som fx almindelig akrylmaling, flydende akryl, spraymaling og collage. Stærke farver, naturen, universet (Cosmos), spøjse væsener, dyr og mennesker, præger mine billeder. Men altid med en undertone af livets og menneskehedens lyse og mørke sider, iblandet holdninger til dagligdagens oplevelser på godt og ondt. Skabelsesprocessen er for mig den vigtigste. Den fordybelse, der ligger heri, er som at komme i en helt anden og tidsløs verden, hvori formen til et billede skabes. Det kan tage lang tid, inden et billede er så færdigt, at jeg er tilfreds med resultatet.”
Udstillingen varer til den 11. januar 2023 og kan ses i Axeltorv Fysioterapis åbningstid og alle er meget velkomne.
Ny udstiller i Axeltorv Fysioterapi.
Fernisering torsdag den 13. april 2023 mellem kl. 17.00-18.00.
Kunstforeningen for Helsingør og Omegn har i samarbejde med Axeltorv Fysioterapi arrangeret en udstilling med kunstmaler Helen Pedersen. Udstillingen åbner i fysioterapiens lokaler, Bjergegade 22. 2. sal, 3000 Helsingør, den 13. april 2023 og varer til den 12. juli 2023.
Der er fernisering torsdag den 13. april 2023 kl. 17.00 – 18.00. Kunstneren vil være tilstede og kunstforeningen vil være vært ved lidt at drikke og sundt at spise. Der er gratis entre og alle er varmt velkomne
Helen Pedersen er uddannet pædagog/familieterapeut og naturvejleder. Det er netop i naturen Helen Pedersen finder sin kreativitet og inspiration: Fugle-farver-lyset.
Helen Pedersen er autodidakt kunstmaler, hun arbejder med olie og akryl farver på lærred. Der benyttes også sten og træ, som hun finder i naturen især stranden.
Helen Pedersen har deltaget i kunstforeningens fælles udstillinger i Værftshallerne og på Blomstertorvet. Herudover har hun udstillet i Frederiksberg Medborgerhus og på Bornholm.
Udstillingen varer til den 12. juli 2023 og kan ses i Axeltorv Fysioterapi
