Jeg er temmelig stresset for tiden.
Det udsagn hører vi tit os selv eller andre sige. Og det er rigtigt, at alt for mange af os har alt for travlt. Men der er stor forskel på at være travl og at være stresset. Stress i sin svære grad er invaliderende.
Alvorlig stress gør den ramte ude af stand til at foretage sig helt almindelige ting, som han eller hun normalt har kunnet. Stress undergraver ens selvværd. Det ryster en i ens dyb.
Ens selvopfattelse og verdensbillede er med ét forandret. Alligevel er stressramte mennesker ofte ude af stand til at sanse, at de er i en sygelig tilstand, og benægter det derfor - indtil de måske bryder sammen.
Hvad sker der i kroppen
Stress kan beskrives som en fysiologisk tilstand, der virker på både fysikken, psyken og adfærden. Det meste foregår i de dele af hjernen og nervesystemet som er uden for vores bevidsthed og kontrol (det såkaldt autonome nervesystem).
Men det betyder ikke at vi ikke kan påvirke det. Stresstilstanden en dybest set sund reaktion på fysisk eller psykisk fare - kroppen reagerer ved at mobilisere til kamp eller flugt (man spænder op, blodet ruller hurtigere) eller alternativt ved at blive næsten lammet og apatisk.
Men når "faren" er drevet over, vender kroppen hos den stressramte ikke tilbage til sin naturlige ro - stressreaktionen bliver fastlåst og er dermed ikke længere hensigtsmæssig.
Det sker eksempelvis, hvis der aldrig er tid til at sunde sig, eller hvis man ikke vil eller kan erkende sin tilstand og situation. Symptomerne på stress er mange, men der er næsten altid et element af erkendt eller uerkendt angst og en følelse af ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger, krav og ønsker. Man føler sig hudløs, sårbar og dirrende - indvendig og måske også udvendig.
Den kropslige behandling
Det giver sig selv, at årsagen til stress skal identificeres og fjernes for at man kan komme videre. Men den fysiologiske stresstilstand vil hos hårdt ramte i sig selv være nødvendig at tage hånd om for at blive helbredt. Behandlingen kan være psykoterapeutisk, fysioterapeutisk og/eller medicinsk.
Den fysioterapeutiske behandling tager udgangspunkt i kroppen:
Er man meget anspændt, vil behandlingen gå ud på at fjerne nogle af spændingerne; er man slap og opgivende, vil fysioterapeuten arbejde med at stimulere kroppens spændingsniveau.
Behandlingen tager udgangspunkt i bevægelse, berøring og bevidsthed: Bevægelse er i denne sammenhæng øvelser uden krav. Man bliver ikke rettet på, og der er ikke vægt på styrketræning, kondition eller koordination, men på klientens oplevelse af bevægelsen. Det der trænes, er sansningen af egen krop.
Bevægelserne kan eksempelvis sigte mod at skabe jordforbindelse og forbindelse ned i kroppen, at mærke sin krops forskellige centre eller midtlinje, eller at få åndedrættet integreret i bevægelsen.
Berøring virker normalt beroligende. Det er et urinstinkt at give sit lille, ulykkelige barn kropskontakt, og denne beroligende virkning findes også hos voksne (kroppen udskiller i forbindelse med kropsberøring anti-stresshormonet oxytocin).
Berøring kan i nogle tilfælde virke opkvikkende og stimulerende.
Berøring kan fx gives som massage eller som et langvarigt stræk. Når berøring og bevægelse kobles med bevidsthed, bliver det både effektivt og lærerigt.
Klienten opdager måske at han spænder i unødvendige muskler, eller at han ikke kan trække vejret dybt og uhindret, selvom han instrueres i det. Det tager lang tid at ændre et gammelt vanemønster, men bevidstheden om det, er det første vigtige skridt mod en forandring.
Hos Axeltorv Fysioterapi har vi naturligvis fysioterapeuter der arbejder med særligt udgangspunkt i forholdet mellem krop og psyke.
Ovenstående artikel er skrevet af Hans Henrik Kleinert, fysioterapeut og psykoterapeut og lånt fra dette link. 
