Smerter i skulderen


Skulderleddet har stor bevægelighed, men skal alligevel være stabilt. Dette Efterårspige fra Axeltorv Fysioterapiparadoks stiller store krav til muskulaturen omkring skulderen.

Mennesket er skabt til bevægelse; til at klatre, række ud, gribe efter, trække og skubbe, samle op ...

Men typisk sidder vi ved computeren og arbejder med armene foran kroppen og skuldrene let løftede. Dette giver en stor belastning på de små muskler i skulderleddet.
Selvom arbejdet ikke er tungt, er musklerne aktive for at sørge for, at skulderleddet er stabilt.

Musklerne omkring skulderbladet bliver ligeledes belastet.
Skulderbladet ”hænger” på bagsiden af brystkassen og er armens ”anker”. Der er således muskler, der konstant skal være på arbejde for at holde skulderbladet på plads og sikre, at skulderleddets muskler har gode arbejdsforhold.

Hvis vi sidder i mange timer dagligt, begynder det at sætte sine spor.
Det kan fx være i form af ”triggerpunkter”, der opleves som særligt smertefulde punkter i den enkelte muskel, men også kan udløse smerte andre steder, typisk ned i overarmen.

Det kan også komme til udtryk som en ”smertebue” - smerter der fremkommer, når armen løftes ud til siden og op, typisk når overarmen ligger cirka vandret i bevægebanen.

Hvad kan vi gøre ved det?
Vi kan rejse os fra pc’en, men for de fleste er dette ikke en reel mulighed. Så det bedste vi kan gøre, er at forsøge at nedsætte tiden foran skærmen. Når vi sidder ved den, er vigtigt at sørge for at holde hyppige pauser, meget gerne med små bevægeøvelser.

Men det er ikke nok bare at aflaste. De overbelastede muskler og sener har brug for træning for at blive stærke igen. Her er det en god idé at få vejledning af en fysioterapeut, som kan sørge for at træningen afpasses til dine behov.

Hvis smerterne er voldsomme, kan behandlingen bestå af smertelindring i form af smertestillende medicin, aflastning fra provokerende bevægelser og stillinger samt manuel fysioterapeutisk behandling. Når smerten er til at håndtere, følges der op med et træningsforløb.
Skulderproblemer, Axeltorv FysioterapiPå klinikken kan du hente denne folder om skulderen - den er gratis. 
Nina Werther
Axeltorv Fysioterapi
Axeltorv Fysioterapi * Bjergegade 22 C * 3000 Helsingør * Tlf. 49 21 80 22