Skru ned for skærmene: Børns motorik halter i bekymrende grad
Børn af ’skærmgenerationen’ har ofte meget ringe motorik og må starte helt fra bunden når de begynder at gå til sport, lyder det fra flere foreningsledere. For du kan ikke lære at spille bordtennis eller håndbold hvis du ikke kan holde på et bat eller stå på ét ben. Nogle innovative idrætsklubber har derfor med succes indført motoriktræning til nye medlemmer.
Når nye børn begynder til bordtennis i Brønshøj eller København, så skal de først lære at kravle, at slå kolbøtter og at holde balancen, før de lærer om smash, server og skruebolde. For børnene mangler simpelthen de færdigheder der skal gøre dem i stand til overhovedet at lære at spille bordtennis, fortæller Dennis Friis Skaarup, der er sportschef i ungdomsafdelingerne i Brønshøj og Københavns Bordtennisklubber. Han har haft at gøre med unge mennesker og idræt i de seneste 30 år, og er rystet over den udvikling i børns grundmotorik han har været vidne til.
– Det er kluntede børn der vælter rundt og falder over egne ben, eller slår hovedet ned i bordkanten når de skal samle en bold op. Altså, hvad pokker foregår der?, spørger han, og kommer selv med et svar: Han mener at den store mængde passiv underholdning i sofaen bag skærmen gør at børn ikke rører sig i lige så høj grad som tidligere generationer, og derfor mangler børnene et basalt kendskab til deres krop og dens bevægelser.
Klubberne har i dag valgt at lade motorisk grundtræning fylde den første halvdel af tiden når børnene er til bordtennistræning.
– Det er fundamentale motoriske grundøvelser som at slå kolbøtter, gå på balancebomme, bevæge sig fra side til side, løbe, krybe, kravle, rulle, hoppe og så videre. Vi er nødt til det for at give børnene en succesoplevelse, siger Dennis Friis Skaarup.
Et udbredt problem
Samme udfordring kender man i basketballklubben Solrød Comets lidt uden for København.
– Før kunne vi sige: ‘Her har du en bold, træk den ind til brystet og aflever med to hænder.’ Men nu er vi helt dernede hvor vi skal lære børnene hvordan de skal vende håndfladerne. Det er ikke noget, de har lært naturligt. Vi er SÅ langt nede i de basale ting, og det synes jeg helt klart er et problem, siger Henrik Sandberg, der har 20 års erfaring som leder i basketklubben.
Heller ikke han er i tvivl om at det er børnenes megen skærmtid der har skylden for den dårlige motorik.
– Det er meget nemt at lade børnene sidde med en iPad derhjemme, men det er bare ikke er den bedste løsning, siger Henrik Sandberg.
En målrettet indsats virker
På den positive skala har det vist sig at den grundlæggende motoriktræning som klubberne har indført, virker efter hensigten. Børnene bliver bedre, og det er endda gået ret hurtigt. Succesen afspejles i klubbernes medlemslister:
– Vores fastholdelsesprocent er langt større end ellers. Bordtennis har tidligere haft et kæmpestort frafald, for hvis børn ikke opnår succesoplevelser og kan mærke at de rykker sig og får flere og flere bolde over nettet, så begynder de at kede sig, lyder det fra Dennis Friis Skaarup.
Landet over kan fysioterapeuter nikke genkendende til at børns motorik er blevet dårligere i takt med at skærme har udkonkurreret den fysiske leg og bevægelse. En årsrapport om børn der startede i indskolingen i 2018, viste fx at 29 procent – altså knap hvert tredje barn – ud af 5963 børn fra 15 danske kommuner havde mindst én motorisk vanskelighed, og godt 6 procent havde mindst tre. Undersøgelsen så blandt andet på børnenes evne til at gå, hoppe, gribe, kaste og stå på ét ben, fortæller Charlotte Runge, som er børnefysioterapeut og ejer af Motorikcenter.dk.
Og udfordringer med motorikken er ikke blot et problem hvis barnet ønsker at dyrke sport, forklarer hun. Børn der har gode motoriske færdigheder, er fx mere fysisk aktive og oftere normalvægtige end børn der er motorisk udfordrede, de tilvælger oftere fysisk aktivitet senere i livet, og ikke mindst har en god motorik også stor betydning for barnets indlæring og for dets sociale og psykiske trivsel.
Også Charlotte Runge anbefaler at fysisk leg og bevægelse kommer til at fylde langt mere hos børn og unge i alle aldre, og at de stimuleres til at bevæge sig alsidigt og få gode oplevelser med at bruge kroppen.
Er det først gået galt, og motorikken halter bagud, kan det være relevant at søge professionel hjælp til at rette op på problemerne. Forskningen underbygger at manglende motoriske færdigheder kan trænes og i mange tilfælde afhjælpes, men også at det er vigtigt at sætte tidligt ind.
– En målrettet indsats med fokus på det legende element kan få børnene til at udvikle sig meget på kort tid, og når legen er med, kan det ovenikøbet blive en sjov oplevelse. Det kan ske ved at arbejde med barnet enkeltvis, sammen med andre der er motorisk usikre, eller endnu bedre sammen med en blandet gruppe, hvor den voksne er opmærksom på at give de motorisk usikre børn tid til at øve sig, siger Charlotte Runge, som hilser idrætsklubbernes initiativ om motorisk grundtræning varmt velkommen.
Hjælp dit barn til en god motorik
* Begræns skærmtiden – den vinder over den aktive leg.
* Vær en god rollemodel. Gå selv udenfor og vær med til at lave aktiviteter. Det er ikke troværdigt hvis vi som voksne sidder bag skærmen og beder børnene om at gøre noget andet.
* Lad de små gøre det selv – og inddrag både små og store børn i dagligdags aktiviteter! Lad de små øve sig i alt fra selv at tage tøjet på til at gå på trapper, og lad både små og store hjælpe til i køkkenet og i haven. Det tager muligvis længere tid, men det er kvalitetstid med mulighed for gode oplevelser og snakke undervejs.
* Indret jeres hjem og have så det indbyder til bevægelse og leg – eller afsæt bestemte steder i hjemmet hvor børnene ikke skal passe på ting der kan gå i stykker.
* Præsentér ungerne for mange forskellige aktiviteter og motionsformer. Fodbold er ikke for alle. Hvad synes dine børn er sjovt? Trampolin, vandaktiviteter, skateboard, boldspil, udeaktiviteter eller …?
*Tag styringen. Sig ”I dag tager vi i skoven – vil du køre på mountainbike eller løbehjul?” i stedet for ”Vil du med i skoven?”
* Lad børnene transportere sig selv aktivt på cykel, løbehjul, skateboard, rulleskøjter, gå-ben eller hvad de nu foretrækker.
Kilde: Charlotte Runge, fysioterapeut, Motorikcenter.dk
Tekst: Marianne Nørup, journalist
Foto: Shutterstock
Dele af ovenstående artikel har været bragt i magasinet Idrætsliv, 2020.
Du kan finde mere emnet og idrætsklubber og idrætstilbud på dif.dk.
