Når ryggens støddæmpere bliver slidte

Langt de fleste kommer igennem uden operation og bliver helt raske igen – men man skal lige bide tænderne sammen mens smerterne står på. Det vigtigste budskab er at holde sig aktiv og ikke blive bange for at bevæge sig, lyder rådet fra rygspecialister.

Som udgangspunkt er ryggen ikke noget vi behøver at forholde os til. Alligevel er mange af os bevidste om den i hverdagen – måske fordi det murrer lidt i lænden efter en shoppingtur, måske fordi ryggen giver lyd når vi rejser os efter at have siddet længe, men også fordi vi måske føler, vi skal beskytte den, når vi bevæger os. En del af os har nemlig, i forbindelse med en diskusprolaps, oplevet at ryggen kan gøre rigtig ondt.

Vores rygsøjle består af 24 knogler, der er forbundet gennem et intelligent system af muskler, sener, ledbånd, bindevæv mv., der giver mulighed for såvel bevægelse som stabilitet. Mellem de enkelte knogler ligger diskus-skiverne, som er bygget op af brusk, nærmere bestemt en hård ydre ring af stærkt bindevæv og en blød gelekerne indeni. Bruskskiverne fungerer som en slags støddæmpere og gør rygsøjlen bevægelig.

– Ligesom for alle andre strukturer i kroppen sker der med tiden en naturlig aldring af diskene i ryggen, forklarer Thorvaldur Palsson, som er specialist i muskuloskeletal fysioterapi, ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet. Men det er ikke ensbetydende med at man får ondt. Nogle oplever fx slet ikke at de har fået en diskusprolaps, mens andre oplever stærke smerter. Smerterne skyldes bl.a. at den væske der normalt er inde i disken, indeholder kemiske stoffer som nerverne uden for disken ikke kan lide, fortæller fysioterapeuten. Dertil kommer en lokal hævelse, som er en del af helingsprocessen – præcis som ved fx en ankelforstuvning, fortsætter han.

Kroppen heler sig selv
Det positive er at kroppen har en formidabel evne til at hele. I løbet af noget tid vil skaden udbedres, og dermed vil smerterne som regel forsvinde.

– Udfordringen er at den proces kan tage lang tid. Det er ikke ualmindeligt at det varer fire til seks uger før smerterne for alvor begynder at aftage, og endnu længere – 8-12 uger eller mere – før man er helt symptomfri, fortæller Thorvaldur Palsson.

– Det handler populært sagt om at bide tænderne sammen og holde ud. Og det kan være vanskeligt. Nerverne er i sig selv ret følsomme, hvorfor smerterne kan være til stede også når man holder sig helt i ro. Det kan være svært både at udholde og at forstå, og det kan øge den bekymring og angst som mange forståeligt nok oplever i situationen.

Bevægelse og beroligelse
I den akutte fase kan man i samarbejde med sin læge prøve at finde en smertedækning der virker. I nogle, men ikke alle tilfælde, vil håndkøbsmedicin kunne hjælpe. Derudover gælder det om at holde sig så aktiv som mulig, også selvom det måske føles værre når man bevæger sig. Eventuelt skal man i en periode tilpasse sine aktiviteter til det som kan lade sig gøre.

– Bevægelse er generelt smertestillende, og ikke mindst er det afgørende for at man kan fungere bedre i hverdagen. Det er okay at det måske gør ondt at bevæge sig – ofte ville det gøre ondt uanset om man blev liggende. Jeg plejer at sige at det gerne må gøre lidt mere ondt, men smerterne skal være til at holde ud. En lille ømhed nogle timer efter er okay – og det også okay hvis man oplever udstråling til fx ballen eller benet, hvis man også havde de symptomer inden aktiviteten.

– De udstrålende smerter er ikke et tegn på at nerven fysisk ”er i klemme”, som mange tror, forklarer Thorvaldur Palsson. Smerterne kan skyldes at nerven er irriteret, men de kan også være såkaldte refererede smerter, dvs. at de fx stammer fra en forstuvning i ryggen, hvor smerten er så kraftig at den spreder sig.

– Har man ondt i ryggen, og noget der trækker ned i benet, kan nogle blive bange for om det er en prolaps. Det kan det godt være, men det betyder ikke så meget. Den valgte behandling vil ofte være den samme uanset hvad. Og prognosen er også den samme, dog kan tidsperspektivet være forskelligt, forklarer han.

Situationen skal dog altid vurderes individuelt, påpeger rygforskeren. Hvis man er utryg ved sine smerter, eller hvis de er uudholdelige, kan det være en god idé at opsøge en sundhedsfaglig person, som kan hjælpe med det videre forløb.

God prognose
Overordnet er prognosen rigtig fin. Langt de fleste kommer sig – og kommer sig helt. Der er et naturligt forløb, hvor kroppen heler sig selv, og man skal give den tid. Over 90 pct. af dem der får en påviselig prolaps, bliver ikke opereret. Nogle få vil måske have længerevarende gener, såsom sovende fornemmelse i en arm eller et ben, men langt, langt de fleste kommer igennem uden mén.

– Det vi nogle gange ser, er at de der har haft en symptomgivende diskusprolaps, kan have lidt lettere ved at få perioder med ondt i ryggen efterfølgende. Dette skal dog hverken afholde folk fra at gå på arbejde eller at træne – tværtimod kan tilbagevenden på arbejde og til træning være en vigtig del af at blive rask igen, fortæller Thorvaldur Palsson.

Hvorfor opstår en prolaps?
En prolaps skyldes typisk en kombination af mange faktorer, herunder vores adfærd og den naturlige aldring af kroppens strukturer. Aldringen er helt naturlig og sker uanset hvad vi foretager os. Men nogle former for adfærd belaster kroppen mere end andre, forklarer Thorvaldur Palsson:

– Vi kan konstatere at de mennesker der sidder meget ned, de som ikke er fysisk aktive, og de der har fysisk krævende arbejde, ofte er dem som får en prolaps. På den måde kan årsagerne være meget belastningsrelaterede – i retning af begge ekstremer.

Men disken bliver som nævnt ”gammel” hos os alle, fortsætter han. Scanninger af ”normale rygge” viser at jo ældre man er, jo større er sandsynligheden for at se forandringer i ryggen. Mange har som nævnt haft en prolaps, men aldrig haft symptomer fra den.

Derfor er det vigtigt for forskeren at fremhæve at man ikke skal blive bange hvis man på en scanning kan se at man har eller har haft en prolaps.

– Prolaps er blevet et dramatisk ord, som mange forbinder med ”en fejl i kroppen, som ikke kan fikses”, og sådan hænger det ikke sammen, siger Thorvaldur Palsson.

Er man over 60 år, har ryggens bruskskiver sandsynligvis en anden struktur, end da man var ung. Det er bare sjældent man på det tidspunkt får symptomer – man er blot blevet stivere i ryggen. Det er prisen for at være så bevægelige som vi er, påpeger Palsson:

– Firebenede dyr som køer og grise har også diske, og de får meget sjældent prolapser. Men fordi vi mennesker har udviklet os til at stå på to ben, har tyngdekraften en større indflydelse på os, på godt og ondt.

For lidt eller for meget?
Når nu tilstanden er belastningsrelateret, kan det måske undre at også de ikke-fysisk aktive er overrepræsenterede. For at sidde ned kræver jo ikke mange kræfter.

– Det handler blandt andet om ensidig belastning. Vi ved fra studier at hvis der er lavt tryk på diskus over længere tid, sker der ændringer i strukturen. Man kan sammenligne med en ballon der kun er halvt fyldt med luft. Hvis man klemmer luften hen i den ene ende af ballonen, og holder trykket der noget tid, ændres elasticiteten af ballonen, og den kan med tiden muligvis ikke vende tilbage til sin oprindelige form.

– Et godt råd, hvis man er nødt til at sidde meget, er derfor at skifte stilling ofte. Faktisk gør kroppen selv opmærksom på det behov, hvis man mærker efter, fortæller fysioterapeuten.

Han påpeger at det ikke handler om at finde én bestemt korrekt måde at sidde på, for selv den bedste siddestilling duer ikke, hvis man sidder for ofte eller for længe ad gangen.

– De der har mest ondt, er dem der bruger mest tid i den samme stilling, viser undersøgelser, uddyber han. Men der findes i sagens natur stillinger der er mindre belastende for diskus og andre strukturer end andre. Og især når symptomerne er slemme, er det godt at finde ind i disse.

Alt i alt er variation og bevægelse et nøgleord. Disken har stort set ingen blodcirkulation, så den holder sig rask og velfungerende gennem de bevægelser der opstår i oprejst position og ved fysisk aktivitet. Nyere forskning tyder faktisk på at aktiviteter der kræver lidt mere af vores ryg, fx løb, ikke bare er gode for vores kondition og styrke, men også er med til at vedligeholde diskens styrke og robusthed, forklarer forskeren.

Ryggen er bygget til at kunne klare tung vægt
– Kroppen er intelligent arkitektur, og den kan holde til rigtig meget. Vi behøver ikke være bange for at bevæge os. Dog kan det være værd at se på ens teknik, hvis man har hårdt fysisk arbejde eller tung træning, hvor man skal udføre de samme løft rigtig mange gange, siger Thorvaldur Palsson. Tungt arbejde kræver variation, hensigtsmæssige teknikker – og en god grundform, påpeger fysioterapeuten. Er man i tvivl om hvordan man bedst klarer gentagne løft, kan man henvende sig til en sundhedsperson. Mange arbejdspladser har fysioterapeuter tilknyttet til at hjælpe med netop dette.

På samme måde kan man i sin træning sørge for variation og ikke mindst at få andre til at tjekke sin teknik, hvis man er usikker på om man laver øvelserne rigtigt, siger Thorvaldur Palsson.

Hvad kan vi gøre for at undgå prolaps?
Ifølge Thorvaldur Palsson er det svært at anbefale nogle specifikke tiltag for at forebygge prolapser. Den bedste forebyggende strategi er sandsynligvis at tilegne sig en aktiv livstil.

– Du skal ikke nødvendigvis træne fem gange om ugen, bare holde dig aktiv. Træn både puls og styrke, og træn varieret. Der er ikke nogle træningsformer som nødvendigvis er bedre end andre, og eftersom det vigtigste er at få det gjort, skal du vælge noget du kan lide. Hvis skaden er sket, handler det om at reducere de negative konsekvenser smerterne har.

Er der forskel på diskusprolaps i lænden og i nakken?
Diskusprolapser opstår ikke kun i lænden. En prolaps kan også forekomme i nakken, og både den fysiologiske forklaring og symptomerne er de samme, blot vil evt. udstrålende smerter kunne mærkes i armen i stedet for baller og ben. Også her kommer langt de fleste sig, og 9 ud af 10 med symptomgivende prolaps undgår en operation.

De udløsende årsager er svære at præcisere når det gælder nakken.

– Men det kan fx være nærliggende at se på om vores livsstil med meget skærmbrug har indflydelse. Når vi sidder ved computeren eller står med vores mobiltelefoner, står vi ofte med fremskudt hoved, hvilket vi er ikke bygget til at gøre i lange perioder ad gangen, siger Thorvaldur Palsson.

En god forholdsregel er derfor at variere sin siddestilling, samt at dyrke motion, for det gør os bedre til at tåle den belastning som statisk arbejde og skærmarbejde ofte kræver.

Prolaps-fakta
Discusprolaps er uhyre almindeligt 19-43 % af os har, når vi når op i alderen, haft en skade på diskus, som ikke har givet symptomer. Op til 2 pct. i aldersgruppen 20-60 år vil opleve symptomgivende discusprolaps. Måske er tallet højere, fordi mange ”bare” registrerer at de har kraftige smerter.

Kun et fåtal bliver opereret. Mere end 90 % med symptomgivende prolaps undgår operation.

Langt de fleste kommer sig fuldstændigt
Tilstanden er ikke farlig. Man bør dog kontakte sin læge hvis:

- smerterne er uudholdelige, ikke aftager eller tager til i styrke,
- man mangler styrke i den side hvor smerten sidder
- man har svært ved at styre blære- eller tarmfunktion
- at holde sig aktiv og ikke blive bange for at bevæge sig er det vigtigste budskab

Thorvaldur Palsson, er ph.d., specialist i muskuloskeletal fysioterapi, lektor ved Aalborg Universitet og medforfatter til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af nyopståede lænderygsmerter