Bedre balance og bedre fysisk funktion er blandt de mange positive effekter af fysisk aktivitet og træning til demente. Og det ser endda ud til at træning også kan indvirke positivt på adfærdsforstyrrelser som irritabilitet, uro og aggression.
Mennesker med demens er allerede i de tidligere faser af sygdommen mindre fysisk aktive og har nedsat fysisk funktionsevne i forhold til raske på samme alder, viser nyere undersøgelser. Det viser sig blandt andet ved nedsat ganghastighed, balance, kondition og muskelstyrke.
Derudover kan et tidligt kendetegn ved demenssygdom være problemer med at udføre en motorisk og en kognitiv opgave samtidigt (dual-task opgaver). Mange aktiviteter i dagligdagen, som fx påklædning, indkøb og madlavning, stiller krav til netop dual task-kapaciteten.
Alt dette kan give den demente udfordringer med blandt andet at udføre almindelige daglige aktiviteter i hjemmet (kaldet ADL – almindelig daglig livsførelse), ligesom det kan øge risikoen for fald og hospitalsindlæggelse.
God effekt på en række faktorer
En lang række studier har fundet positiv effekt af fysisk aktivitet og træning på fysisk funktion og ADL hos mennesker i forskellige faser af demens. Med træning (oftest en kombination af konditions-, balance- og styrketræning) kan man forbedre den generelle fysiske funktion, ganghastigheden og balancen hos ældre med demens i alle faser. Derudover har en række træningsinterventioner vist sig at kunne forbedre evnen til at klare almindelige daglige aktiviteter i hjemmet, og reducere risikoen for fald hos hjemmeboende med en demenssygdom.
Flere og flere undersøgelser tyder på at fysioterapi/træning også kan have en positiv effekt på neuro-psykiatriske adfærdsforstyrrelser som eksempelvis irritabilitet, uro, rastløshed, aggression og apati.
Det er endnu ikke klarlagt hvilken type træning (eller kombination af flere typer), eller hvilken intensitet, frekvens og varighed, der har den største effekt på demenssygdom.
Massage og sansestimuleringMassage og terapeutisk berøring kan i de senere faser af en demenssygdom afhjælpe kropsligt ubehag og spændinger, og påvirke adfærden ved enten at stimulere til aktivitet eller ved at reducere stressniveau, angst og uro.
Sansestimulering ved hjælp af redskaber eller metoder som fx kuglebad, kugledyner, gynge og aromaterapi kan hjælpe personer med demens til eksempelvis at opnå ro, stimulere sproglige færdigheder eller at bedre interaktionen med andre.
Fysioterapeuter er uddannede til at varetage komplekse behandlings- og træningsforløb til borgere med såvel demens som andre sygdomme, og vil derfor kunne sikre kvalitet og bredde i behandlingen af personer med demens.
Du kan finde videnskabelige kilder til ovenstående i pjecen ”Fysioterapi til mennesker med demens” på
www.fysio.dk.
Læs mere om træning og demens på
videnscenterfordemens.dk
Af: Marianne Nørup, fysioterapeut, ud fra pjecen “Fysioterapi til mennesker med demens” fra Danske Fysioterapeuter
Foto: Scanpix/Iris
