Mange tilbyder at måle din bodyage – din krops alder.
Men tag målingerne med et stort gran salt.
Nogle bygger på ren magi, mens andre er baseret mere på matematik end på videnskab.
Det virker som ren magi. En tur op på en særlig ”bodyage-vægt”, og lidt efter står du med en strimmel i hånden, der fortæller dig at din krop er betydeligt ældre end den alder der fremgår af din dåbsattest.
Eller måske det omvendte: At din krop er 35, selv om du har passeret de 40.
Faktisk er det også ren magi. For sådan kan man ikke måle bodyage, eller kropsalder, som cand. scient. Morten Zacho foretrækker at kalde det.
Morten Zacho har bl.a. arbejdet med muskelforskning, han er forfatter til en række videnskabelige artikler og er indehaver af Motion-online, en af landets mest seriøse portaler om motion. Han forklarer at bodyage- vægten sender en svag strøm igennem kroppen, og den modstand strømmen møder, fortæller hvor høj ens fedtprocent er.
Men for det første er der en betydelig usikkerhed på målingen af fedtprocenten. For det andet siger fedtprocenten ikke noget om ens alder. Der er ganske enkelt ikke nogen entydig sammenhæng mellem fedtprocent og alder.
– At måle fedtprocenter og omregne dem til alder er derfor på grænsen til det platte, siger Morten Zacho. Ikke desto mindre tilbyder en del fitnesscentre fortsat disse målinger.
Andre går noget mere seriøst til værks og nøjes ikke med at sende folk en tur op på en vægt. En række fitnesscentre tilbyder eksempelvis en test der varer ca. 45 minutter, og som ud over en måling af fedtprocenten omfatter en test af styrke, udholdenhed, kondition, smidighed og blodtryk.
Vi ældes ikke på samme måde
Der findes kurver som viser, hvordan fx blodtrykket og konditionen ændrer sig med alderen, men problemet er at der er meget stor spredning i hvordan vi ældes. Kurverne er heller ikke lineære. Det er fx ikke sådan at blodtrykket stiger lige meget for hvert leveår.
Mange kurver flader fx ud med alderen. Hvis man derfor bare sammenholder sine målinger med normalkurven, er der stor risiko for at resultatet er misvisende. Den ”body age” man får som facit, skal med andre ord tages med et betydeligt gran salt.
En af de mest udbredte tests af bodyage, kropsalder, hedder Polar Bodyage Test. Der er tale om et amerikansk udviklet system, som dog er tilpasset europæiske forhold. En test koster typisk 900 kr.
Ens bodyage bliver beregnet ud fra målinger af bl.a. blodtryk, kolesterol, fedtprocent og kondition, men Morten Zacho har sat sig godt ind i matematikken og beregningerne bag testen, og han fortæller at det netop er matematik der afgør hvad facit ender på.
Bliver ens kondital fx målt til at ligge noget under middel, lægger systemet automatisk 3 år til ens kropsalder.
– Så facit har intet med kropsalder at gøre, for det er blot en procentscore som omregnes til kropsalder, siger Morten Zacho og tilføjer at man faktisk godt kunne lægge kurver ind i systemet – kurver der viser hvordan styrke og kondital udvikler sig med alderen i normalbefolkningen. På den måde ville resultatet være langt mere troværdigt.
– Balance kunne også være en mulighed, for den falder med alderen, og faldet er godt dokumenteret, siger Morten Zacho.
Et stærkt pædagogisk værktøj
Personlig træner Henrik Andersen er en af dem der tester ved hjælp af Polar Bodyage Test. Han har været med til at udvikle den danske software og fortæller at alle de variable der måles, indgår i en formel hvor blodtryk fx vægtes tungere end målingen af kroppens fleksibilitet. Ud kommer et facit i form af en bodyage.
– Men man får ikke bare stukket en bodyage ud. Man får en 12 siders rapport med hjem som forklarer hver parameter og hvad der kan gøres for at forbedre den, forklarer Henrik Andersen, der erkender at ”bodyage er ikke som sådan videnskabeligt baseret”.
– Testen er heller ikke bedre end den person der udfører den, for den skal udføres af en kvalificeret medarbejder. For mig er testen af bodyage et motivationsværktøj, og den er altid starten på et forløb, siger Henrik Andersen.
Og på det punkt kan han og Morten Zacho godt mødes, for Morten Zacho erkender at kropsalder er et stærkt, pædagogisk redskab.
– Vi er alle vilde med at få noget at vide om os selv, men ofte forstår vi ikke de tal vi får, mener Morten Zacho. Får man fx at vide at ens kolesteroltal er 4,2 millimol pr. liter blod, er det ikke en oplysning man umiddelbart kan forholde sig til.
– Men kropsalder er til at forstå, og tallet pirrer ved noget helt fundamentalt, for det fortæller dig dybest set noget om hvornår du skal dø, siger Morten Zacho.
– Så man kan sige at kropsalder er et redskab der kan virke i forhold til at folk til at ændre livsstil. Men teknisk set er det tvivlsomt.
Har valgt bodyage fra
Nogenlunde samme holdning har fysioterapeut Anne Blædel fra Folkesundhed København. Hun har bl.a. været med til at gennemføre store undersøgelser af københavnernes sundhedstilstand.
– Men vi har bevidst valgt bodyage fra, for man kan ikke regne med sådan et tal, siger Anne Blædel. Hun vil dog ikke afvise at bodyage kan fungere som et pædagogisk værktøj.
– Det kan især være godt til at lokke mænd til, for de er svære at få til at medvirke i undersøgelser. Men det er og bliver samtalen om sundhed der er det vigtige – ikke et tal.
Mange penge i målinger af bodyage
At der kan tjenes gode penge på at måle folks bodyage, lægger firmaet bag et af de mest udbredte systemer, Polar BodyAge, ikke skjul på. ”Use BodyAge Systems to generate thousands of dollars each month” – ”brug BodyAge-systemet til at generere tusindvis af dollars hver måned” skriver virksomheden på en hjemmeside der er henvendt til udbyderne af systemet.
Kilde: Krop+fysik