Flere og flere med slidgigt træner sig i bedring og helt eller delvist ud af medicinen.

Godt Liv med Artrose i Danmark. GLA:D er den muntre, men korrekte betegnelse for træningen, der henvender sig til den voksende gruppe af mennesker, der har artrose. Træningsformen er en af nyere tids største succeser inden for fysioterapi.

To livsglade mennesker deltager begge i ugentlig GLA:D træning hos Axeltorv Fysioterapi. På denne forårstirsdag formiddag, mellem regnbyger, er det en fornøjelse at møde to positive mennesker, der begge har valgt at gøre noget ved stivhed, ømhed, smerter, hævelser og meget andet. De sidder her efter træning, har overskud og er veltilfredse, og måske det vigtigste – uden smerter. Et langt liv må jo sætte sine spor, kunne man tænke. Men ingen af disse to har ligget på den lade side, begge har været særdeles aktive både i erhvervslivet og med hensyn til sportsudøvelse.

Tidligere administrerende direktør i Interroll, Claus Olsen, har spillet tennis, gået i træningscenteret og spiller stadig golf. Tidligere reception- og konferencechef på Marienlyst, Harriet Myrvang, har været meget aktiv som håndboldspiller, dyrket atletik, spillet tennis og løbet på ski – hun er vel nordmand.

Kaptajn vom

Claus Olsen fortæller, at hans ene knæ en dag efter et spil golf pludselig svulmede op. Han fik stærke smerter, havde problemer med at gå – også op og ned ad trapper. Han fik anbefalet at besøge en reumatolog, og denne fortalte ham efter scanning, at han havde slidgigt og podagra. I modsætning til mange andre gigtsygdomme kender man årsagen til urinsyregigt. Det betyder, at man kan få en effektiv behandling, som består af forebyggende medicin og eventuelt også visse ændringer af livsstil.

Claus Olsen havde dog stadig problemer med knæet og fik herefter Re5-behandling hos Karen-Louise Pedersen. Hun fortalte ham i efteråret om den nye træningsmetode GLA:D. Claus Olsen siger, at det er det bedste, der er sket. Man træner alle muskler rundt om leddet med nedbrudt brusk. Han træner én til to gange om ugen, får pulsen op og mere sved på panden end i træningscentret. Han får brugt kroppen og de muskler, han ikke har trænet meget før, og får brugt sin krop som vægt. Han har ikke tænkt sig at stoppe, for han har ingen smerter mere.

Sov med hænder ud ad vinduet

I 1993 fik Harriet Myrvang så mange smerter i sine fingre, at hun måtte flytte sin seng for at sove og lægge hænderne ud ad vinduet, hvor der var køligt. Kulden lindrede, men det var, som om hendes hænder blev stukket med nåle. Harriet Myrvang blev også henvist til reumatolog, som fortalte, at hun havde slidgigt i sine led i fingrene. Dette blev behandlet med smertefulde indsprøjtninger i fingerleddene. Efter nogle år med kontrol kom hun på Hillerød Hospital, også med et hævet knæ, hvor man tilbød hende et nyt knæ, som hun takkede nej til. Hun takkede også nej til middagsinvitationer, hvor der var buffet. Hun kunne simpelthen ikke rejse sig fra stolen.

På et senere tidspunkt blev hun opereret på Hamlet med godt resultat. Herefter kom smerter i det andet knæ, og man fortalte hende, at også dette skulle opereres. Nej tak, var hendes svar. Hendes læge, der netop havde været til information om GLA:D træningen, henviste til Axeltorv Fysioterapi. Harriet Myrvang tilmeldte sig det første hold. Hun har i dag ingen smerter i knæet, og også hendes frosne skulder er blevet bedre. Og hendes lille firbenede nyder godt af hendes nyvundne mobilitet.

Samstemmende siger de, at de vil råde alle, der har slidgigt, til at gå til GLA:D træning.

Tekst: Regitze Schmidt

GLA:D træning er gruppetræning med patientuddannelse, træning og evt. vægttabsrådgivning – en gennemførlig vej til behandling af artroserelaterede smerter i knæ og hofter. De 40–60 årige får mest ud af træningen, men jo tidligere man begynder, desto bedre bliver resultatet.

Flere og flere benytter sig af vort tilbud om at deltage på fortsætterhold. En stor gruppe patienter reducerer medicinforbruget, og cirka en tredjedel lægger medicinen helt på hylden.

Flere artikler

Smerter i skulderen

Smerter i skulderen Skulderleddet har stor bevægelighed, men skal alligevel være stabilt. Dette paradoks stiller store krav til muskulaturen omkring skulderen. Mennesket er skabt til bevægelse; til at klatre, række ud, gribe efter, trække og skubbe, samle op ... Men...

Balance

Hvad er balance Rent fysisk er balance, et kompleks samspil mellem hele kroppens sanse apparat; syn, hørelse, forskellige stillingssanser fra muskler, sener og led og det vestibulære system i mellemøret, der fungerer som ligevægt organ. Man må heller ikke glemme...

Godartet svimmelhed – Øresten

Det helt korrekte navn på tilstanden er benign, paroxysmal, positions vertigo. Det betyder egentlig bare godartet, periodisk, stillingsafhængig svimmelhed. Anfaldene er kortvarige, men kan i sjældne tilfælde vare op til et halvt år. Tilstanden er ufarlig, men kan være...

Fysiopilates

For at bygge et hus der holder i al slags vejr, kræves det en stabil grund at stå på, og det samme gælder for vores krop. FysioPilates er en form for rehabiliteringspilates, hvor fokus ligger på stabilitetstræning for primært rygsøjlen, men også på koordinering,...

Alder er ingen undskyldning

Alder er ikke et spørgsmål om år, men om sindstilstand (Douglas McArthur) Det er ikke en sygdom at blive ældre, men det er ej heller nogen hemmelighed, at der sker en aldersbetinget svækkelse af vores kroppe, jo ældre vi bliver. Principielt topper menneskets kropslige...

Foden er kroppens fundament

Foden er helt unik. Vi kan gå på brosten, i sand, i skoven og på asfalt, uden at miste balancen. Foden tilpasser sig underlaget og skal på én gang være fleksibel, stabil, blød og stærk. Alle fodens muskler, led og ledbånd skal fungere optimalt sammen. Hvis blot én...

Hypnosebehandling

Som noget nyt tilbyder Axeltorv Fysioterapi nu hypnosebehandling til forskellige problematikker. Efter veloverstået eksamen på Dansk Selskab for Klinisk Hypnoses diplomuddannelse i 2017 har Bent stille og roligt implementeret hypnose som et behandlingstilbud til...